morderen

Jeg var på vej i skole efter en god weekend. Jeg sagde ”hej Clara” ”hej Amalie” svarede hun. Clara spurgte mig om jeg havde haft en god weekend, og jeg svarede "Ja fint nok man min lillesøster var lidt irriterende hun fik min mor og far til at blive sure på mig over ingen ting" " Når det var ikke så godt men det ringer vist ind nu kom". svarede Clara. De første to timer de var kedelig vi havde kristendom. Og det meste af tiden snakkede vores lære Susanne. Efter det havde vi dansk det var rimeligt kedeligt fordi at vi skulle lave vores krimi. Jeg ville hellere lave noget andet end at skrive på vores krimi. Der er ikke sjovt at lave krimi. Efter de to dansk timer havde vi engelsk der var ikke sjovt at havde trinet i engelsk det var kedeligt. Vi skulle læse op for hinanden og det havde man ikke løst til at gøre man ville hellere havde dansk. Danske var okay men lidt kedeligt nogle gange.

Da vi får fri ville jeg gå ned og hente Sofie. Men hun var der ikke derfor ville jeg spøger Clara om hun havde set Sofie. Men det havde hun ikke. Jeg ville gå udenfor og se om hun var der. Det var hun ikke. Det var mærkeligt at hun ikke var udenfor. Jeg ville ringe til min mor og spøger om hun havde set Sofie og om min mor havde taget hende med hjem men det havde hun ikke. Men hvad var der sår sket med min lillesøster. Der var meget mærkelig at hun ikke var her der kunne vare at der var sket noget med Sofie. Men hvad var der sket med Sofie. Det var sket noget med Sofie det var et godt spørgsmål hvad der var sket. Jeg ville gå udenfor fordi at jeg havde det varmt da jeg lige var kommet til døren gav det mig et chok der lå min lillesøster Sofie det var frygteligt nu ville jeg bare hjem det gjorde jeg. Da jeg kom hjem ville jeg sige det til min mor men hun veste det alerade. Det var så trist jeg var begyndt at græde og jeg kunne ikke stoppe. Om aften kunne jeg ikke falde i sovn.

Næste morgen ville jeg prøve at opklare hvem der havde mudret min Sofie det kunne var alle i hele byen men hvem. Jeg ville tænker over det, det jeg ville tænke tilbage vor der vor Sofie lå på det tidspunkt der var noget rødt som var trådt oven i men en sko men hvad for Nen sko. Jeg gik tilbage til gange det var spæret af. Der var stadig de spor fra i går af. Jeg kiggede nærmede på sporerne jeg tog et billet med min telefon jeg ville se alles sko mærker for at se hvem det var. Jeg troede at det var Julie min storesøster. Fordi at det lindet maget hindes sko men det kunne også være mange andre personer men hvem kunne det være. Nu kom politiet og spurgte ”hvad lavet du ” jeg svaret ” jeg er ved at opklarer et mord” ”hvem er blevet myrdet?” spurgte politiet ”Sofie” sagde jeg. Det var virkeligt mærkeligt at lige pludselig kom politiet og spurgte mig hvad der var sket.

Jeg kom ikke vider efter at de kom de skulle lige til at opklare mordet for mig men jeg ville ikke havde at de skulle gøre det og derfor sagde jeg ” i skal ikke opklare mordet for mig jeg kan godt selv det er tronsal søster” sagde jeg ” det er os der er politiet men du må gerne” svaret politiet ”tak” sige jeg. Lidt efter kom Clara og spurte ”har du fået nogle spor” ”ja” siger jeg ”hvad for nogle spor” siger Clara ”det her billet tog jeg der ned vor min lillesøster lå” svaret jeg ”hmm det er sko som har trådt ned i blodet som der ligger på gulvet” siger Clara ” ja men hvem har den sko det passer til mønsteret i blodet” siger jeg ” det hele er sår mærkelig der er noget lusket ved det hele” siger Clara ” ja det har du rat i Clara der nogen der har gjort det i mens vi vær i klassen i går” siger jeg ” ja vi bliver nød til at opklare det her mord” siger Clara ” ja men hvordan?” siger jeg ” vi kigger om der er flere spor” siger Clara ­­­­­­­­­­­­­­”god ide Clara” siger jeg til Clara og så gik vi i gang med det men der var ikke så meget spor og gå efter. Jeg kom i tænke om vor det var at Sofie lå ” kom Clara kom med mig det er vigtig at du kommer med mig nu vi kigger oppe i skolekøkkenet der er sket mange spor som vi kan bruge til finde morderen ” siger jeg hun lå der stadig der var ikke nogle der har fjernet Sofie endnu. Det hele var virkeligt mærkeligt det var en der havde tapet en sko det fodaftryk lidte det jeg havde taget med min telefon. ”Clara det er den sko som her det fodaftryk som der er på min telefon det er det helt det samme ” sige jeg til Clara ” er du sker Amalie ” siger Clara til mig ” ja jeg er helt sikker Clara det er den sko” siger jeg til Clara lidt efter kommer det nogle det var ambulancen ”kom vi må væk nu Clara inden de kommer her op” siger jeg til Clara vi noget lige at komme ud og ned i skolegangen inden de kom ind i skolegangen ”hvad laver i her?” siger de til os ”vi har lige fået fri fra skole og kan du ikke se at vi er på vej hjem” siger vi til dem ”okay” svare de til os ”kom Clara vi skal vider” siger jeg til Clara så gik vi videre ” vi bliver nød til at komme videre med mordet og opklare det. Lidt efter kommer de ned med Sofie og alle står og kigger jeg kunne høre nogle der spøg ” hvem er det ” siger hun hørt ”det er en der er ens lillesøster” siger de to ambulance mænd. Lidet efter går alle og tænker over hems lillesøster det er. ”Clara jeg går hjem nu jeg har ikke løst til at være her Mer” siger jeg til Clara ”okay” svare Clara til mig også gik jeg hjem jeg hver virkeligt skuffet over hvad der var sket med Sofie. Det jeg skulle i seng kunne jeg ikke falde i sovn fordi at jeg hele tide komme til at tænke på min lillesøster Sofie. Da jeg var på vej i skole kom jeg til at tænke på Sofie igen jeg kom til at græde og jeg kunne ikke stoppe oppe i klassen og Andes spøgte om jeg ikke ville hjem og ville mig ”ja det vil jeg godt” siger jeg til Andes og der for gik jeg ud af klassen og det kom Clara løbene ”hej Amalie hvad er der?” spøger Clara ” jeg er ked af det der skete med Sofie ” svare jeg til Clara.

”nej men du må hellere komme hjem og sove lidt” ”det har du rat i Clara jeg er også rimelig trat” siger jeg til Clara ”jeg skal nok følge dig hjem ” siger Clara til mig ”nej ikke igen jeg vil ikke være hjemme igen som de andre dage Clara” sige jeg ”du for brug for det at sove Amalie det er godt for dine øjne ”siger Clara ” det har du sket rat i Clara jeg skal nok cykle hjem nu” da jeg kom hjem var min mor der alerade. Jeg gik ind på mit værelser og lage mig i min seng lidt efter faldt jeg i sovn det var dejligt

Næste morgen havde kun halv time tilbage der var ikke så meget jeg kom 3 min for sendt og vores lære var her ikke og det var de andre heller ikke vor kunne de være hende. Jeg kiggede mig omkring men der var ingen. Jeg tænkte mig om vor de kunne vare hende. Jeg havde helt glemt at vi skulle på tur jeg havde lige gledet mig så meget også kommer jeg ikke med uheldigt virkeligt uheldigt. Jeg gik hjem efter jeg havde kiggede mig omkring efter dem men de var der ikke. Da jeg kom hjem kiggede jeg på mit skema men der stod at vi havde natur/teknik. Det Var virkeligt

Det kan jeg godt forstå det og også rigtig frygteligt, Amalie hvad er der sket med din øjne de er helt røde hvornår har du sidst sovet.” spurgte Clara mig ”I Foregår hvorfor er det et problem” siger jeg ”nej det er ikke et problem men det ser uhyrligt ud” svare Clara tilbage til mig ” jeg tror at jeg går hjem og vildere mig lidt det har jeg sikket brug for” siger jeg ” hej hej Amalie vi ses i morgen ik” råber Clara til mig ” ja vi ses i morgen Clara ” råbte jeg tilbage til hende. Da jeg kom hjem var der ingen de var klart de var jo på arbejde og i skole det var lidt trist at være alene hjemme. Lidt tid efter kunne jeg høre noget jeg viste ikke hvem det var jeg var heldig det var bare min storsøster og hendes ven Camila da de så mig viste at det var mig der var hjemme ” hej Amalie hvad laver du her?” siger Camila ”i vil ikke tror på det vis jeg siger det ” svare jeg til Camila og Julie. Jeg gik ind på mit værelse og lage mig på seng lidt efter faldt eg i sovn det var dejligt at sove lidt om aften der vor min mor og far kom hjem stod jeg op. Jeg havde stadig lidt røde øjne men det var ikke blevet været det var jeg glad for at det ikke var. Det var også dejligt med lidt aftensmad efter at haft ligget i en seng det meste af dagen ”eg går i seng nu” siger jeg ”okay du skal jo også være frisk til i morgen” siger min mor.

Da jeg kom i skole dagen efter var de taget af sted det var trist men jeg var heldige jeg så nemlig Clara så de var ikke tager af sted endnu så jeg kunne var helt rolig jeg løb hen til Clara men de andre var, har ikke og det var ikke Clara det var Julie min storesøster jeg blev, irriterer på hende. Jeg løb hen til min cykel og cyklede hjem. Da jeg kom hjem var mine venner her ” hvad laver i her ” spørge jeg dem ”vi har fri fra skole i dag så kunne vi lige så godt var hjemme hos dig” svare de mig” det har jeg det fint med det. Det var hvede at blive aften og vi havde leget helle dagen vi havde det alle sammen varmt og vi havde alle brug for koldt vand. Da min mor kom hjem.” Og så ville hun blive rasende på mig vis i ikke går nu” siger jeg til mine klassekammerater ” vi skal nok gå nu Amalie” svare Clara

”Clara jeg skal tale med dig” siger jeg ”okay” svare Clara ” Clara vi bliver nød til at finde morderen nu” siger jeg forsigtigt ” men hvordan Amalie ” er din far ikke politi” siger jeg lavet sår de andre ikke høre det ”jo min far er politi du har rat Amalie min far har nogle ting som vi sakket må lånde af ham kom vi smutter nu” siger Clara stilde. Da vi kom hjem til Clara var der helt mørkt ”der er helt mørkt Clara og jeg kan ikke find stikkontakten Clara” visker jeg. ”Den er her Amalie" viskede Clara tilbage til mig ” kom så lister vi hen til din mors og fars værelse nu” siger jeg lavt men bluseligt bliver lyster tænk ” Clara hvad laver du her midt om natten også sammen med Amalie” siger Claras far til os ”vi ville bare låne en af dine ting” siger Clara til sin far og lidt efter kommer Claras mor ned. ”Hvad er det der forgår her” siger Claras mor hisset ” vi ville bare låne nået af min far” siger Clara til sin mor ”Clara og hvorfor har du Amalie med hjem var” siger Claras mor ”det var fordi at hun havde en god ide som vi kun kunne lave her” siger Clara ” så lav den stille inde i stuen” siger Clara far og så gik vi i gang med at lede efter den sporlæser som den bliver kaldt for ”den er her Clara ”siger jeg Clara lyser med en lommelygte på den ”nej det er ikke den Amalie den ser sådan ud” svesker Clara ”okay” siger jeg tilbage og vi gik i gang igen det tog sin tid at finde den efter en halv time fandt jeg nået andet og det var sket den ”er det den her Clara?” svesker jeg silde til Clara ” nej Amalie det er ikke den har jeg ikke sakt det at den ser sådan ud” siger Clara ” det har du sakt til mig Clara” siger jeg tilbage. Efter lang tid fandt Clara den det var også på tide at vi fandt den.

Da jeg kom hjem var jeg den eneste der var vågen de andre sov stadig men lidt efter vågnet de tidligt selv om det var lørdag. Da de så mig "hvor har du været vi har været bekymret for dig" siger min mor " jeg har været hjemme hos Clara" hvorfor?" spøger min far mig ”det var fordi at vi skulle lånde noget af Claras far derfor var jeg hos Clara” siger jeg” okay” sige de i kor. ”Må jeg gå hjem til Clara? ”spøger jeg om ” det må du godt” så smutter jeg. da eg kom til Clara var hun på vej hjem til mig "Hej Clara" siger jeg hej Amalie" svare Clara " har du fået ud af hvordan den virker?" spøger jeg om ”ja” svarer Clara " godt skal vi å komme igang igen" spøger jeg om " det var en god ide Amalie” svaret Clara. Så gik vi i gang da vi støtte ind i noget vi troede at det var en mur men det var Patrik ” åh åh Clara løb ”råber jeg god ide Amalie løb ” råbte Clara tilbage til mig også begyndt vi, og da vi så os tilbage løb Patrik ” Amalie vi bliver nød til at løbe hørtier elles løber han og tag os og det bliver ikke rat vis han gør vel” råber Clara til mig ” du har rat Clara han er lige i helende på os” råber jeg tilbage ”vi løber ind på skolen og op på pige toilettet der må han ikke gå ind og vi skal også låse døren” råber Clara til mig ”salfølig skal vi låse døren havde du tag dig at den skulle være open eller hvad" råber Clara tilbage. Da Patrik var gået gik vi ned i skolekøkkenet og g skarnet de fodspor der var der det lidte Patrik og det var det også ” Clara det er Patrik der er morderen” siger jeg ” vi siger det til Patrik kom” siger Clara vi gik hen til Patrik og siger det. ”hvordan ved i det er mig der har gjort det?” spøger han hisset ” vi bruger vores hjerne ikke Amalie” siger Clara ” det har du rat i Clara” siger jeg ” der kommer politiet” siger vi i kor ” du bliver her Patrik du skal vi fængsel for det du har gjort” siger jeg.

”Nu fandt vi morderen Clara” siger jeg ”de har du rat i Amalie” siger Clara ”og vi for nok ikke ham at se igen i lang tid” siger jeg ” det har du sikket rat i Amalie” siger Clara.

SLUT